Du er her: Forside –› For borgere –› Miljø og teknik –› Byggeri –› Byg uden bøde
Fakta om RUT Inden for EU kan enhver virksomhed levere tjenesteydelser i andre EU-lande, enten som selvstændig uden ansatte eller ved at udstationere egne ansatte. I Danmark kræves det, at virksomhederne overholder den danske lovgivning for arbejdsmiljø, skatte- og momsforhold m.m.
Derfor er det vigtigt at få alt udenlandsk arbejde anmeldt i RUT, så myndighederne kan kontrollere, at de udenlandske virksomheder overholder de danske regler. Alle skal have et sikkert og sundt arbejdsmiljø, uanset hvilket land man kommer fra.
Udenlandske virksomheder skal anmelde sig i RUT på www.virk.dk/Rut, og her kan de også læse mere om reglerne. Hvis man mener, at en udenlandsk virksomhed ikke er anmeldt i RUT, kan man kontakte Arbejdstilsynet på www.at.dk/rut. Her findes også mere information til hvervgiveren, som er den person eller virksomhed, der indgår aftale med den udenlandske tjenesteyder om at udføre opgaver.
Reglerne gælder for at sikre, at udenlandske virksomheder anmelder sig i RUT og lever op til de gældende regler i Danmark.
Hvervgiverens pligter gælder kun inden for byggeri, anlægsarbejde og "det grønne område" (fx gartnerei, landbrug, skovbrug og havearbejde). Det er især inden for de områder, at der er mange udenlandske virksomheder.
|