Nyheder

Sikker i kajak

12. maj 2010

 

Sikker i kajak

Trygfonden sætter fokus på sikkerheden i kajak på Fyn med en kursusstøtte på 30.000 kr. denne sommer.

DGI Fyn og Trygfonden tilbyder hver kommune 2 besøg a 3 timer i 2010 for at sætte spot på sikkerheden til havs i havkajakken, specielt for autodidakte havkajakroere - roere, der har købt sin egen kajak og forsøgt sig frem, eller til roere, som står i overvejelser om at købe.

Det er dem, vi vil forsøge at ramme med et tilbud om et 3 timers kursus med fokus på bl.a. selvredning, makkerredning og udlevering og en kort gennemgang af søsportens sikkerhedsregler om kano og kajak.
Deltagelse er gratis!

Vi er bevidste om, at dette ikke er et kursus, hvorefter man kan klare alle udfordringer som kajakroer, men et kursus, som arbejder med redningsøvelserne og det nødvendige sikkerhedsudstyr.
Alt foregår i praksis.

På hvert kursus er der en repræsentant med fra den lokale klub, for på den måde at slå et slag for kommunens kajakforeninger og opfordre deltagerne til at melde sig ind i en sådan.

Derfor håber vi også, at foreningerne har lyst til at være med ved disse kurser og gerne i nærområdet af deres klubhus.
De får et kontant beløb som værter ved kurset udover kontakten til potentielle medlemmer.
DGI Fyn stiller deres kajakker til rådighed, hvis klubben mangler.
Klubben skal kontakte DGI Fyn, hvis de ønsker tilbuddet.

Man vil kunne se mere om tid og sted for sikker i kajak kurser på www.dgi.dk/201016023550. Der er allerede aftalt 6 steder, og de er på vej til at blive fyldte, men vi forventer mange flere i løbet af sommeren.

Med venlig hilsen
DGI Fyn motions og friluftsliv

Ønsker I flere informationer, så tag kontakt til:
svend.noe.thomassen@dgi.dk
Tlf.nr. 79404600